Nyheder

DIVERSE OPLYSNINGER
 
Kontakt

Holbæk Svømme Klub
Sportsalle 1
4300 Holbæk
Mail: kontor@swimhsk.dk

Indmeldelser, adresseændringer m.m.

Da der kan være meget travlt på kontoret bedes du benytte vores hjemmeside www.holbaeksvoemmeklub.dk hvor der er formularer for indmeldelse, samt mulighed for eksempelvis ændring af adresse/e-mail ved at logge ind på jeres barns profil. Der er forskellige oplysninger der forhåbentlig kan give svar på de fleste af dine spørgsmål. Dette vil lette arbejdet meget på kontoret. Du er også velkommen til at sende os en e-mail: kontor@swimhsk.dk og du vil herefter blive kontaktet.
 
Oprykning

Oprykningen sker sker løbende når træneren vurderer, at svømmeren er på et niveau, så han/hun er klar til at rykke videre. Man kan altså ikke selv flytte sit barn eller henstille til det. Det er trænerens og svømmeskolelederens ansvar. Ved oprykning får man udleveret et guld mærke til svømmebogen af træneren, så skal man henvende sig på klubbens kontor eller pr. mail, hvor I i fællesskab, med kontorpersonalet, finder et ledigt hold. Hvis ikke der er et ledigt hold skal man selv sætte sig på venteliste til det næste niveau og man fortsætter på det hold man hele tiden har gået på, indtil der er plads. For at lette kontorpersonalets arbejde beder vi jer om selv at kigge på næste niveaus tilmeldinger, under "tilmeldinger til hold" for at se om der er ledige pladser inden I kontakter kontoret.

Forældre og tilskuere

Forældre og tilskuere skal opholde sig uden for svømmecentret, mens svømmeundervisningen foregår.
Forældre er velkomne til at sidde i vores klubloungen benytte cafeen eller nogle af de andre faciliteter i Sportsbyen. Forældre og ledsagere er meget velkomne til at låne barnets armbånd så man kan komme ind/ud af svømmecentret.
Dette sker da vi har erfaret, at det er nemmere for børn at indlære nye ting, når fokus kun er på undervisningen i stedet for ting/personer/forældre omkring bassinet. Vi håber, at I alle har forståelse for dette ønske og vil efterleve reglen. Hvis I har nogle spørgsmål til dette, så kontakt kontoret eller svømmeskolelederen.
 
 
Glemt tøj
 
Kontakt receptionen i Sportsbyen eller livredderne

Vore instruktører:

Alle vores instruktører gennemgår bassin-prøven 1 gang hvert år, hvor de samtidig også får et førstehjælpskursus. 
 
Aldersgrænse i omklædningsrummene
 
Aldersgrænse for omklædning i modsattes køns omklædning er 7år. Dette skal forstås som når man fylder 7 år er der ikke adgang til modsatte køns omklædningsrum.

Brug af mobiltelefon/Video- og foto-apparater

Det er ikke tilladt at benytte mobiltelefon, Video- og fotoapparater i omklædningsrum og svømmehal. Kun efter nærmere aftale med svømmeskole koordinator eller klubchef kan udstyr benyttes i svømmehallen. 

Påklædning 

Det er vigtigt at have en god badedragt eller et par gode badebukser på, der sidder ind til kroppen, så der ikke hele tiden skal rettes stropper eller bindes snore. En anden vigtig ting er svømmebriller. Hvis man har svømmebriller på, kan man tage hovedet ned i vandet uden at få vand i øjnene og så gør det heller ikke noget, at de andre sprøjter. Især til pigerne er det smart at have håret sat op i en stram hestehale eller bruge badehætte, så skal håret ikke hele tiden tages væk fra hovedet. 

Hjælpemidler

Til at lære vores medlemmer at svømme bruger vi svømmeplader, bolde eller aquaorme. Det er intentionen i Svømmeskolen, at der ikke bruges vinger eller bælte i undervisningen. Vi lægger vægt på, at alle skal blive fortrolige med vand, samtidig med at svømningens facetter tilegnes. Ved ikke at anvende vinger/bælter undgår vi, at vores svømmere skal lære at svømme to gange. Indlæringen kan tage lidt længere tid, da svømmerne skal finde det helt rigtige balancepunkt i vandet, til gengæld virker det både på det lave og på det dybe.
 
Generalforsamling

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden den 1. april. Dagsorden ifølge lovene. Eventuelle ændringer vil blive meddelt ved opslag på opslagstavlen ved klubhuset, samt på vores hjemmeside, .  
Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer