Nyheder

Pressemeddelelse Danske Holdmesterskaber 2014 optakt
 

Holbæk Svømme Klub kæmper i Ringe.

 



I det sidste år med det traditionelle format for Danske Mesterskaber for hold, vil cheftræner Michele Greb lede sit unge hold svømmer i en intens konkurrence..


Efter dette år vil DMH rykke til slutningen af september, en rykning der med sikkerhed vil få en negativ indflydelse for de klubber der afholder stævner rundt om i landet, og tjener penge her. Men det vil helt sikkert også øge antallet af deltager ved det traditionelt ringe besatte Danish Open der hvert år bliver afholdt i Bellahøj i København.


Cheftræner Greb vil også benytte dette stævne som sin afsked med Holbæk Svømme Klub efter fire særdeles succesfulde år, hvor Holbæk Svømme Klub har bevæget sig op ad og nyder nu national respekt for de resultater der løbende opnås.


“Det har været en god tid, men alt har sin ende, og vi vil arbejde mod næsten umulige odds for at rykke op i 3. division med et meget ungt hold”, siger cheftræner Greb. Men det er tydeligt at hun er bekymret. Der mangler nemlig de to landsholdsatleter, det paralympiske håb Lasse Winther Andersen, og Danmarks yngste deltager på landsholdet i triathlon, Simon Brixner. Begge skal deltage i andre stævner samme weekend, og cheftræneren har vurderet at det var mere vigtigt for de to at deltage her end at være med til DMH.


“Nogle gange må det bedste for den enkelte komme før holdet, især på elite niveau. Da det meste af vores omtale kommer via Lasse og Simons succes, så må resten af holdet stå sammen og vise deres værd. Gudskelov har vi en af Danmarks bedste årgang 1998 brystsvømmere i Niels Ottosen, hans storebror Mads Ottosen tager sig af de lange medley-løb og 400 fri, ”newcomer” Joakim Brønnum svømmer 200 butterfly, Markus Bøjsen tager sig af rygcrawl, Emil Toft, der er inde i en kanon udvikling, fyrer den af på mellemdistance fri og butterfly, og så er der selvfølgelig sprintkongen Rasmus Dufour”, smiler Greb.


Over de to dage i Ringe vil Holbæk Svømme Klub møde nogle store udfordringer på pige-siden, men drengene vil være mere end bare i stand til at samle point sammen for at hjælpe de meget yngre og mindre erfarne piger.


Til at ledsage Holbæks afgående cheftræner i det fynske vil være den person som Michele anser som sin personlige assistent, og cheftræner-assistent, Jesper Bæch Sørensen.


“Jeg ville ikke drømme om at gøre dette uden ham”, siger Greb. ”Han var her da jeg kom til klubben, så det er kun passende at han også er med til mit sidste stævne. Måske jeg endelig kan overbevise ham om at droppe ingeniør-jobbet og forfølge en professionel træner-karriere. Han er en af de bedste jeg nogensinde har arbejdet sammen med og det har været et privilegie at have haft denne mulighed.”





For yderligere oplysninger kan Cheftræner Michele Greb kontaktes på michelegreb@gmail.com .

Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer