Nyheder

Nyborg Årgangscup 2015
 

Nyborg årgangscup 11-12 april 2015.

 
 
Holbæks hold i Nyborg. Fotograf: Jesper Wismann



Fart, finaler og flyvende svømmere var nøgleordene ved weekendens årgangscup i Nyborg.15 af Holbæk Svømme Klubs B- og C holds svømmere deltog i weekendens stævne og gav konkurrenterne kamp til stregen. 30 medaljer blev det til i alt.


Ansvarlig C-holdstræner Carina Christiansen og assisterende B-holdstræner Amelia HolmegaardNielsener begge enige om, at svømmernes resultater overgik de stolte træneres forventninger. ”Vi stillede krav til, at svømmerne skulle være bevidste om, hvad de gjorde i vandet samtidig med de svømmede stærkt. Det kunne fx være, hvor mange vejrtrækninger de tog eller hvor langt undervandsarbejde de lavede. Det var især tydeligt til dette stævne, at de er blevet dygtige til netop dette og det er fantastisk som træner at se deres positive udvikling.” Dette er dog ikke kun årssagen til de mange personlige rekorder, en anden vigtig faktor er den vilje og det gåpåmod, som stråler ud af de unge svømmere. De tror på dem selv og de gør en stor indsats for at heppe på hinanden og bakke op om hinanden. Under stævnet fik hver en svømmer en makker. Opgaven gik ud på at følge makkerens løb og finde en positiv ting. Dette gav svømmerne mulighed for at lære af hinanden og være sammen som et hold..


Holdånden kom i den grad også til udtryk under holdkapperne, hvor pigerne i 4x50 hold IM svømmede sig til en tredjeplads. Holdet bestod af Julie Ludvig, Anna Foverskov, Alberte Andersen og Emilia Nielsen. Drengene kæmpede også en brav kamp i samme disciplin, men måtte se sig slået ved målstregen og fik en flot fjerdeplads. Drengenes holdkap bestod af William Kristiansen, Silas Bøjsen, Gorm Top Tholle og Mads Wenger.


Medaljehøsten blev fordelt således:

Emilia Nielsen: 2 guld og 1 sølvmedalje

Mathilde Nielsen: 1 guld, 1 sølv og 1 bronzemedalje

Anna Foverskov: 1 bronzemedalje

Mie Mørkedal: 1 guld og 1 sølvmedalje

Cathrine Wismann: 1 bronzemedalje

4x50 hold IM for piger: 1 bronzemedalje

Mads Wenger: 2 sølv og 2 bronzemedaljer

Silas Bøjsen: 4 sølv og 1 bronzemedalje

Gorm Top Tholle: 1 guld og 4 sølvmedaljer

William Kristiansen: 1 sølv og 1 bronzemedalje

Sebastian Bonde: 1 guld medalje

Frederik Pedersen: 1 guld og 1 bronzemedalje

Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer