Nyheder


Info
Aqua Yoga (+16 år)

Uforstyrret og med dæmpet, rolig musik skaber vi rammerne for en anderledes yogatime i det separate varmtvandsbassin med en skøn temperatur på 34 grader. 
Aqua yoga er yoga tilpasset vand. Her får du en unik mulighed for, med dyb koncentration og nærvær, at sætte fokus på kroppens mindste bevægelser og ikke mindst dit livgivende åndedræt. 
 
I vandet udfordres balancen optimalt, da det konstant er i bevægelse, mens det samtidig støtter og skåner dine led, så kroppen er i stand til at strække optimalt igennem. Øvelserne udføres i harmoni med åndedrættet med vægt på fordybelse, så der opnås øget krops- og åndedrætsbevidsthed 
 
Træningen styrker musklerne, støtter svage led og forbedrer balance og koordination. 

Holdet er for alle over 16 år, der ønsker en alternativ, udfordrende og på samme tid skånsom form for yoga. Alle kan være med uanset forkundskaber idet stillingerne tilpasses den enkeltes niveau.

Timen er fordelt med indledende åndedrætsøvelser, varierende yogaøvelser samt afsluttende afspænding. 

I OPSTARTSPERIODEN I SPORTSBYEN (MARTS-JUNI) KØRER VI BABYHOLD I 4 MDR. I STEDET FOR NORMALE 3 MDR. TIL SAMME PRIS!
 
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen
Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer