Crawlhold begynder/let øvet for voksne
Voksen Crawl Begynder er for dig, der er tryg ved vand og kan svømme f.eks. bryst- eller rygsvømning, men gerne målrettet vil lære at svømme crawl. 
Der startes fra bunden med grundelementer som benspark, balance, vejrtrækning mv. over kortere distancer og alle svømningens forskellige stilarter inddrages i undervisningen for at opnå en god vandforståelse. 
Nøgleordene for dette niveau er vandbasis og mange gentagelser. 
For at tilmelde dig dette hold skal du: 
• Være over 18 år
• Være tryg ved at have hovedet under vandet
• Være tryg ved dybt vand
• Kunne bevæge dig frit i vandet ved f.eks. at skabe fremdrift
• Være tryg ved at lægge sig på ryggen og få vand i ørene
• Have lyst til en målrettet træning med crawl 
Undervisningen vil bla. indeholde:
• Forståelse af egen krop i vand
• Korrekte crawlben i forskellige positioner
• Balance og rotationer i vandet (bl.a. flydeøvelser) 
• Armtag og hovedstilling
• Vejrtrækning i forbindelse med svømning
• Dykning og undervandssvømning
• Kolbøtter med henblik på at lære vendinger
 
Vi anbefaler at du har dine egne svømmefødder med af modellen Zoomers eller andre korte trænings svømmefødder, desuden skal du benytte svømmebriller.