Voksne begynder – lavt vand - Svømmer i Familiebassinet med en vanddybde på 110 cm
Voksen Begynder er for dig, som er tryg i vandet, men aldrig har lært egentlig svømmeteknik. Der tages udgangspunkt i stilarterne crawl og rygcrawl samt brystsvømning. 
Holdet tager højde for den enkeltes niveau samtidigt med, at undervisningen er målrettet mod holdets fælles udvikling.
Målet er, at den enkelte svømmer opnår en genkendelig svømning med korrekt vejrtrækning over kortere distancer. 
For at tilmelde dig dette hold skal du: 
• Være over 18 år
• Være tryg ved at have hovedet under vandet
• Kunne slippe bunden med fødderne og kanten med hænderne
• Være tryg ved at lægge sig på ryggen og få vand i ørene 
Der undervises 55 min. pr. lektion én gang om ugen og undervisningen foregår på lavt vand i mindre bassiner. 
Undervisningen vil bla. indeholde:
• Forståelse af egen krop i vand
• Balance og rotationer i vandet (bl.a. flydeøvelser) 
• Korrekte crawlben i forskellige positioner 
• Grovmotorisk crawl, rygcrawl og brystsvømning på korte distancer på lavt vand
• Dykning og undervandssvømning
• Spring fra kant