Nyheder

Holbæk Svømme Klubs Svømmesjov bog



Svømmesjov bogen
Det er vigtigt, at alle børn lærer at svømme og er trygge i vand. I Holbæk Svømme Klub arbejder vi ud fra, at alle børn lærer at svømme korrekt fra starten. Vi har derfor udviklet vores Svømmesjov bog, der skal sikre den råde tråd på de hold, der er en del af bogen samt være med til at sikre kvaliteten af undervisningen. 

Svømmesjov bogen er med til at give jer et tydeligt billede af, hvad undervisningen indeholder, og I får rig mulighed for at følge jeres barns udvikling i vandet. 

Personlig Svømmesjov bog med klistermærker
Børnene i svømmeskolen får ved sæsonstart udleveret en personlig bog. Svømmesjov bogen er med til at synliggøre barnets udvikling af svømmefærdigheder, da børnene får udleveret et klistermærke efterhånden som de udvikler svømmefærdighederne. 

Klistermærkeuger 
Holbæk Svømme Klub afholder i løbet af en sæson 4 klistermærkeuger. Den første uge har fokus på bronzemærket, den anden har fokus på sølvmærket, den tredje har fokus på selvrednings-/livredningsmærket og den fjerde har fokus på guldmærket. 

Instruktørerne vil løbende i sæsonen have fokus på at differentiere undervisningen så alle kan følge med, og sørge for, at de dygtige rykker videre efter behov, samt at nye børn kan være med i undervisningen, selvom de er startet senere på sæsonen.

Uddannede instruktører
Alle vores instruktører har være på Svømningens Grunduddannelse. Derudover bliver vores instruktører løbende tilbudt yderligere kurser, der kan inspirere og give viden omkring tilrettelæggelse af undervisningen.

Yderligere er der i Holbæk Svømme Klub stor opmærksomhed på, at supervisere instruktørerne undervejs i sæsonen.

Instruktørerne er ofte dygtige unge mennesker, der bruger deres fritid på at undervise og give deres glæde ved svømning videre til klubbens medlemmer. Det kan derfor ikke forventes, at vores instruktører er pædagogisk uddannede, og det bede vi alle medlemmer om at have forståelse for. 

Svømmesjov bogens 6 niveauer
Svømmesjov bogen består af 6 niveauer - Gopler, Haletudser, Sæler, Niveau 1, Niveau 2 og Niveau 3

I Svømmesjov bogen samt her på hjemmesiden under Holdinfo, kan du finde informationer om de hold vi tilbyder i Holbæk Svømme Klub udover holdene i Svømmesjov bogen. 

Spørgsmål?
Har du spørgsmål til vores Svømmesjov bog, er du velkommen til at kontakte os.


Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer